|
|
|
Kunsten
at kløve træ med en flækøkse
Det er ofte meget hurtiger at kløve
træ med en flækøkse, end med en hydraulisk
brændekløver. En hydraulisk brændekløver
arbejder langsomt, ofte især på tilbagevejen. Hvis
brændet kløves i første hug, med flækøksen,
kan du typisk nå 3-5 stykker på den tid det tager
den hydrauliske brændekløver at kløve brændet
og vende tilbage til sin udgangsposition. Lad være med at
bruge tid på knudrede stykker, tveger, eller stykker med
mange stor knaster. Lad dem ligge og tag dem til sidst med motorsaven,
eller den elektriske/hydrauliske brændekløver. Ud
over fornøjelsen ved at høre smældet fra et
stykke præcis kløvet brænde, er brændekløvning
rigtig god motion. Det at kløve træ aktiverer stort
set alle muskler i kroppen med speciel fokus på ryg, arme
og skuldre. Husk at anvende en huggeblok der er høj nok,
så du ikke hele tiden arbejder foroverbøjet. Husk
også at rette ryggen, og gå hellere lidt ned i knæ,
end at runde ryggen når du tager et stykke brænde
fra jorden.

En god huggeblok skal være ca. 50 cm
høj, og minimum 30 cm i diameter. En sådan blok er
tung og bred at den ikke vælter hvis du skulle ramme et
stykke træ forkert med flækøkse. Det er vigtigt
at brændet placeres så langt inde på huggeblokken
som muligt i forhold til dig når du kløver træ.
Så sætter flækøksen sig i blokken, i
stedet for dine ben, hvis øksen skulle smutte. Under alle
omstændigheder er der en god ide, at anvende det rette sikkerhedsudstyr,
når du kløver brænde. Brug sikkerhedssko, med
tå værn, eller endnu bedre, sikkerhedsstøvler,
med både tå værn, og beskyttelse i skaftet.
De Sikkerhedsbukser der anvendes ved brug af motorsav, kan også
anbefales. De lange seje kunststof fibre i bukserne forhindre
at øksen trænger igennem, og kan begrænse skaden
til et blåtmærke, i stedet for er grimt snitsår.
Husk også sikkerhedsbriller, specielt hvis du engang imellem
anvender kile og hammer til kløve arbejdet. Der kan springe
små sylespidse jern splinter fra kilen. Det er en fornøjelse
at kløve træ med håndkraft, og har du det rigtige
udstyr bliver det endnu sjovere.

Der er blevet produceret økser hos
Brødrene Øyo i Norge siden 1882. Her produceres
en af de mest effektive flækøkser der nogensinde
er lavet. Produktionen finder sted i Geilo, hvor der på
grund af rige jernforekomster, har været et driftigt smedehåndværk
siden vikingetiden. Økserne fra Brødrene Øyo
er smedet og hærdet på baggrund af 128 års erfaring,
og både funktionalitet og kvalitet er i top. Afhængig
af modeltype og anvendelse er økserne skæftet med
enten hickory eller bøgetræ skaft. Den præcise
udformning af hvert eneste øksehoved sikre gode slibeenskaber,
og lang levetid. Kvalitet øger arbejdsglæden, minimerer
risikoen for uheld og skader, og er i det lange løb næsten
altid den billigste løsning.

Den bedste flækøkse til at kløve
træ. En let og ergonomisk rigtig flækøkse til
kløvning af træ i alle størelser. Øksen
er udstyret med faconskaft og et special formet øksehoved,
der letter kløvningen og minimerer risikoen for at øksen
sætter sig fast i træet. Læderbeskytter til
øksens æg medfølger. Se
mere om flækøkse.
Kløvehammer
med forstærket skaft
Kløvehammeren er beregnet til de store
kævler. Skaftet er ekstra kraftigt på de øverste
20 cm tættest på øksehovedet. Øksehovedets
specielle kileform muliggør kløvning af store og
vanskelige stykker brænde. Se mere om kløvehammeren
|